Racestandard



Racestandarden for tibetansk mastiff kan læses på link'et:


http://www.dkk.dk/xdoc/120/TibMastiff.pdf




Den tibetanske mastiff:

Den tibetanske mastiff er en meget gammel race, der kan føres flere tusind år tilbage. Det er en oprindelig race og dette betyder bl.a at tæverne kun kommer i løbetid 1 gang om året, typisk efterår/først på vinteren. De fleste hvalpe fødes om vinteren.
Racen har været brugt til vogter af bosteder m.m  og egner sig fortrinligt til dette. De er glade for at gø, især omkring tusmørke. Deres gøen er dyb og klangfuld og en vogtende tibetansk mastiff er et imponerende syn. Af hensyn til naboer (og én selv..) bør hunden opholde sig indendørs om aftenen/natten da dette begrænsers deres gøen meget!


En tibetansk mastiff har behov for udenomsareal, hvor den kan tilbringe en stor del af dagen. En hundegård er, efter min mening, ikke fyldestgørende! Et stort solidt hegn om haven er nødvendigt og evt. en hundegård til når man ikke er hjemme. Mange tibetanske mastiff'er har  svært ved at være indendørs, når de er alene hjemme og har det bedst med at være udenfor og passe på din ejendom. Mine bestemmer selv om de vil være inde eller ude (bortset fra om aften/natten) og de holder meget af at slænge sig i sofaen ind i mellem at de skal ud og passe på.
Den tibetanske mastiff elsker sine mennesker og knytter tætte bånd til hele familien. Den vil mistrives som hundegårdshund da den har brug for den nære kontakt. Den har brug for at blive tidligt socialiseret og blive grundigt introduceret til verdenen udenfor dens eget territorium og til andre hunde og menneske.

Et af de spørgsmål jeg får ofte, er: "Er den pels ikke svær at holde?"
Der er ikke forfærdeligt meget pelspleje. Man skal dog være klar over at den tibetanske mastiff én gang om året, over ca. 6-8 uger, "smider" sin pels, d.v.s at den fælder hele underulden i voldsomme totter. I denne periode er børstning vigtig. Resten af året er der ikke meget pelspleje og kun meget lidt fældning. En gang børstning, af 10-15 minutter er nok.
Drømmer man om at deltage i lydighedskonkurrencer skal man vide, at en tibetansk mastiff nok aldrig vinder en sådan konkurrence. Man kan sagtens træne lydighed, men racen er sin egen og har sin egen mening om tingene og i hvad rækkefølge de skal gøres.De kommer let til at kede sig og de afskyr at udføre samme øvelse igen og igen. Man skal bevæbne sig med tålmodighed og være klar obver at en tibetansk mastiff gør tingene i sit eget tempo. Mange tibetanske mastiffer kan ikke gå løs da de har en anderledes forståelse af hvad det vil sige at blive i nærheden af deres mennesker. Nogen gange fordyber en tibetansk mastiff sig i sin egen verden og hører intet af hvad dens mennesker siger.
Er man til prydhaver skal man tænke sig godt om inden man anskaffer en tibetansk mastiff! De har ofte en forkærlighed for at bide i træ og de elsker at grave, store og dybe huller.
En tibetansk mastiff har en høj forventet levealder: Mellem 11 og 14 år er ikke usædvanligt så man har en bedste ven i mange år, hvis man vælger at bo sammen med en tibetnsk mastiff!

Racen er unik og der er mange ting man skal vide inden man anskaffer sig en tibetansk mastiff. Der er både fordele og ulemper ved racen og disse vil jeg gerne snakke med jer om hvis I stadig har interessen i denne hund:

  Ring eller skriv endelig!

Tesla elsker at grave, og ligge, i huller. Marts 2012.